Dakar Event afholdes lørdag d. 10. januar

Arrangementer IKKE hørende til Toyota 4WD Club

Dakar Event afholdes lørdag d. 10. januar

Indlægaf Kristoffer » fre nov 28, 2008 8:30 pm

Jeg fik denne besked via Email

-----------------------------------------------------------------------

Hej til alle

Dakar Event tager form.

Brikkerne er så småt ved at falde på plads for årets Dakar Event, som lørdag d. 10. januar afholdes på Ivan Reedtz-Thotts gods, Strandegård, syd for Faxe (50 minutters bilkørsel fra København).

Den danske rally-baron og nybagt vice-verdensmester i cross country rally for quads får selv en central plads ved motorsportsfesten: Foruden at lægge fasciliteter til, fører han én eller flere korteger rundt på godset - et fredet naturområde, som normalt er afspærret for motorkørsel.

Ivan Reedtz-Thott er blevet lidt af et ikon i dansk cross-country rallysport. Han har gennemført Rallye Dakar seks gange og sadlede sidste år om til firehjulstrukne motorcykler, de såkaldte quads. Omgående vandt han sit debutløb, Farao-rally. I år lykkedes det ham, ikke mindst med sin tro og særdeles underholdende mekaniker Allan Sørensen ved sin side, at sikre sølv-medaljen i årets VM for de specielle og ekstremt hurtige racer-quads.

Foruden at demonstrere sin quad "in action" og rundvisningen på Feddet (som er en del af godset Strandegård) underholder Ivan og Allan som en del af aftenens talkshow.


Programmet
Hele programmet, som bl.a. inkluderer talkshow med Danmarks bedste rallykører, Morten Karl, kan ses via http://www.motorsiden.dk.


Det er ikke kun det, vi har arrangeret, der er værd at opleve - mange af deltagerne møder op i spændende køretøjer, der er værd at se og få en snak om. Vi har fået fotos af et par af dem - de kan ses hér:
http://www.motorsiden.dk/Motorsport/200 ... rfotos.htm


Tilmelding er nødvendig - send en mail til sc@srpdenmark.com

Der er to muligheder:

1) Enten at deltage hele dagen (fra klokken 12) - og med mulighed for bl.a. i egen bil/MC at boltre sig på den 2 km lange cross-bane på Feddet. Pris kr. 390,- pr. person.

2) Alene at være med ved aftenshow'et (fra klokken 17:30). Pris kr. 325,- pr. person.

Begge dele inkluderer den lækre buffet.

Bemærk, at det forudsætter tilmelding inden 3. januar og kan kun ske til der er fulde huse. Vi har på nuværende tidspunkt cirka halvt fyldt op, så det er med at tilmelde sig i en fart.

Håber vi ses...

Mange hilsner

Vivi Siiger og Søren Clauding
Dakar Event 2009
Kristoffer
 
Indlæg: 124
Tilmeldt: tors sep 14, 2006 3:35 pm

Tilbage til Arrangementer

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

cron