Side 1 af 1

Mystisk knap og el-stik!

Indlæg: søn jun 04, 2017 7:01 pm
af Stefan Kragh
Havde egentlig aldrig troet det skulle blive en Toyota efter en hel barndom på bagsædet af div. Corollaer og Carinaer, men ændrede behov for at trække mere end Saab´en kunne, står der så en Landcruiser i indkørslen med masser af bundtræk, men ak! - ingen optræk. Men hestetraileren lider ingen nød og manglen på optræk, kompenseres til dels med en fremragende udsigt.

Mit problem, ud over bilen kan langt mere end jeg evner, er at den har mindst to anordninger, jeg ikke aner eller kan læse mig til i instruktionsbogen, hvad er! Se venligst billederne.

1: knap i panelet, der lyser grønt og kan trykkes ind og ud, uden der "sker" noget eller lyset slukker.

2: "el stik" til højre for anhængertrækket, som jeg heller ikke ved hvad bruges til - OBD måske?

Håber et par kyndige Toyota kendere kan hjælpe.

Mange hilsner
Stefan Kragh

Re: Mystisk knap og el-stik!

Indlæg: man jun 05, 2017 8:16 pm
af Ralle
Hejsa
Ligner et strøm stik til ekstern strøm, ikke fabriksmonteret...Prøv og mål i stikket og se om du får spænding når knappen aktiveres..

Ralle

Re: Mystisk knap og el-stik!

Indlæg: tirs jun 06, 2017 6:37 am
af Flemming
Strømudtag til enten et el-spil på en trailer, eller en trailer med el-tip.
Tror det vil være et godt bud.

Og kontakten inde i kabinen trækker et relæ ude i motor-rummet nær et af batterierne vil jeg tro. (Så du IKKE har spænding på stikket når det IKKE bruges)

En udemærket løsning hvis man har brug for el på sin trailer :)

Kan også bruges til starthjælp...o.s.v.


mvh
Flemming Pedersen

Re: Mystisk knap og el-stik!

Indlæg: tirs jun 06, 2017 9:39 pm
af Stefan Kragh
Tak for gode svar. Jeg prøver mig lige frem med at få målt hvilken spænding og hvornår den er aktiv. Der lyder en let summen fra motorrummet når knappen aktiveres, så noget vækkes til live.

Venlig hilsen Stefan Kragh

Re: Mystisk knap og el-stik!

Indlæg: fre jun 09, 2017 3:04 pm
af Stefan Kragh
Så er mystikken løst efter en tur til Toyota i Holstebro.
Stikket bagpå er et 50/100 amp. stik som rigtigt antydet af Flemming, kan bruges hvis der virkeligt skal trækkes strøm til spil/el-tip eller lign. Måden udtaget aktiveres på, er via en kontakt i motorrummet (her isættes en rød plastiknøgle - og den har jeg brugt timer på at anvende i køkkenindsatsen/ved hævning af taget) Men nu ved jeg hvad den skal bruges til.

Kontakten i panelet, var til aktivere/deaktivere parkeringssensoren foran ved kørsel i blandt andet terræn - skal lige have koblet sensoren bag i på samme kontakt, så det igen bliver støjfrit at bakke med trailer.